Herlig Første Forårsdag!

Før jeg kom ud på den anden side af kropstyranni, der fik jeg det altid værre mentalt når foråret bankede på. Det virker måske paradoksalt; de fleste kender det med at blive trist og energiforladt i de mørke måneder, og glæder sig til lyset og foråret, og til at kunne smide noget af alt det varme tøj.

Det var der skoen trykkede, om man så må sige. Jeg så ikke specielt meget frem til at kunne tage mindre tøj på og dermed afsløre mere af min krop. Jeg så heller ikke frem til varmere vejr, men stadig at måtte have lange bukser og sweatshirts på, fordi jeg ikke synes jeg kunne vise hverken mine ben eller arme.

Men ikke mere. Det har været en lang proces, og den er hård, og jeg synes ikke det egentlig burde være noget man skulle igennem; at aflære al det kropsudskammende skrammel man er vokset op med. Jeg synes vi som samfund skal gøre en kæmpe indsats for at stoppe med kropsudskamning, stoppe med at fodre den forbandede slankekultur og ikke tillægge kroppen moralsk værdi.

Det var bare det.