I dag er det international slankefri dag (international no diet day). Det var egentlig ikke derfor jeg lavede den her illustration, den har været på min todo rigtig længe, men det var i dag den blev færdig.

Paradoksalt nok var det også i dag at jeg så DR-dokumentaren om influencere, hvor en del af det handler om brazilian butt lift; en kosmetisk operation hvor man tager fedt fra lår og andre steder, og opererer det ind på numsen istedet. En af de mest risikofyldte kosmetiske operationer, kan jeg forstå.

Selvom jeg godt ved at hele influencer-kulturen er syg og gør andre syge, og jeg føler at hele verden ved det. Men jeg ser den alligevel.

Fordi … det foregår jo stadig, ik’? Der er stadig massere af influencere derude, der reklamerer for alt muligt skadeligt, og sælger det med løgn og latin, right?

Der er stadig unge mennesker der dagligt påvirkes af de her influencere og det de pusher og reklamerer for med guld og glamour, er der ik’?

Jeg bliver forstærket i min forestilling om at nogen influencere selv er ret sårbare, og faktisk udnyttes af dem der har produkter de gerne vil sælge. At de fanges i ulovlige kontrakter, og indgår i ting de slet ikke har nogen forudsætninger for at kende konsekvenserne af.

Selvfølgelig har influencerne også et ansvar, det er jo dem der reklamerer for de i bedste fald uvirksomme, i værste fald skadelige, farlige produkter.

Men … Efter at have set tre-fire afsnit sidder jeg tilbage med tanker om, at vi kan ikke forhindre virksomheder og virksomhedsejere eller influencere eller nogen som helst i at være griske og uetiske.

Vi kan selvfølgelig holde dem op mod nuværende lovgivning i de tilfælde hvor det er muligt, og hvor nogen opdager dem og anklager dem, kan man sige.

Så det jeg ofte ender med at interessere mig for det er hvordan vi som forbrugere bliver mere robuste overfor den type markedsføring, og om det overhovedet er muligt …(og mere konkret hvordan vi får skabt et samfund hvor unge mennesker ikke føler sig så elendige over deres egne kroppe, og dermed ikke oplever de har behov for alt det her for at komme til at se rigtige ud).

Jeg synes i princippet ikke det burde pålægge den enkelte at kunne modstå den slags løgn og manipulering, der bliver anvendt. Stort set alle der vil sælge os noget kører vel på ideen om at bilde os ind at vi bliver bedre eller mere værdifulde eller mere magtfulde eller et eller andet i den stil hvis vi ejer lige det her eller ser lige præcis sådan ud, som vi kan komme til med deres produkt, tadaa!

Det hele tapper direkte ind i vores usikkerheder omkring at leve op til eller komme så tæt som muligt på et eller andet arbitrært ideal. Om det er så er at se ud på en særlig måde, eller ideen om at man er bedre/mere værd hvis man har mange penge, eller passer ind i flokken hvis man har den nyeste mærkevare.

Altså, ja, jeg plaprer bare løs her, men det er virkelig noget der ligger mig stærkt på sinde. Altså, hvad ville du egentlig ægte gerne eje eller opleve eller opnå hvis du kunne skære alle de udefrakommende indflydelser fra?

Det er jo naturligvis drevet af at jeg er meget optaget af det her spørgsmål på mine egne vegne. Jeg har brugt og bruger fortsat meget energi på at prøve at skille udefrakommende ideer om hvad det rigtige og gode og værdifulde er, fra den lyst og det drive der kommer fra mit ægte indre selv, hvis man kan sige det sådan … (ingen motivation er så stærk som den til at pille i egen navle, hehe).

Og det er fandme svært at få skilt tingene ad! Og det bliver da nok ikke nemmere af konstant at blive frontalt angrebet af reklamer, løgn og manipulation fra alle sider.

Min illustration er som modvægt til følelsen af at have en for stor bagdel fordi jeg er tyk. Imens er der andre der tager til udlandet og får lavet en operation under grumme forhold for at få en større numse, fordi det er ‘på mode’ med en særlig kropsform.

Det er virkelig absurd, og kropsidealer er generelt så skadelige for stort set alle. Der er ikke nogen forkert måde at have en krop på og der er ikke nogen måde en krop ser rigtig eller forkert ud på, og vi har i den grad fejlet som samfund når vi har opdigtet et narrativ om at man er mere eller mindre værdifuld alt efter hvilke attributter vores kroppe har eller ikke har.

Som barn dansede og dramatiserede jeg foran spejlet.

Som ung kiggede jeg i det med udelukkende kritiske øjne og så kun alt det der ikke levede op til idealet om en attraktiv kvindekrop.

Som voksen besluttede jeg ikke at eje et fordi jeg ikke orkede at dømme min krop hele tiden.

Senere besluttede jeg også at klæde mig efter hvad der føltes godt og rart, og ikke hvordan det så ud forfra, bagfra, fra siden.

Når jeg kigger i mit nyfundne helkropsspejl i dag, smiler jeg.

Jeg kan godt høre den lille rest af den fordømmende stemme der fortæller mig at jeg umuligt kan have en attraktiv kvindekrop med den mave. Eller de knæ. Og at mine bryster burde sidde højere, bedre.

Men den overdøves hurtigt af min glæde over at have min krop, som den er. Alene fordi den er min. Den er mig. Og jeg er ret fantastisk, hvis jeg skal sige det selv.

Og det er helt okay hvis du ikke synes det. Hele verden behøver ikke synes jeg er hverken fantastisk eller attraktiv eller har en ‘korrekt kvindekrop’.

Ja, det er måske åbenlyst eller logik eller siger sig selv.

Men der en kæmpe forskel på at vide noget sådan rationelt og så rent faktisk føle det, føle den der … ligegladhed med hvad andre tænker om mig og min krop.

… det var bare det. Her er et billede af mine deller. Enjoy!