Forleden var jeg i offentlig svømmehal. Det er et stykke tid siden jeg sidst har været det, ikke af nogen særlig årsag, bare fordi tiden går og klokken slår. Jeg ved der er en del tykke personer, der ikke bryder sig om at gå i svømmehallen, og egentlig nok også bare mange – tykke eller ej – der ikke bryder sig om det med at klæde om sammen med andre, at være nøgen et offentligt sted.
Jeg har egentlig altid insisteret på ikke at have det dårligt med det. Jeg er da bevidst om det, om at jeg er nøgen og at min krop falder uden for normerne. Jeg ved dog også at stort set alle er usikre på deres krop og synes ikke den er som den skal være. Jeg ved godt det er en bold statement, og jeg vil da måske godt korrigere den til følgende: Stort set alle mennesker har på et tidspunkt været usikre på, og haft negative tanker, om deres egen krop og følt at den var forkert på den ene eller anden anden måde. Det er åbenbart en almenmenneskelig ting i den tid vi lever i. Det har jeg stærke holdninger til, men det er ikke det denne post skal handle om.
Som sagt, det er et stykke tid siden jeg sidst har været i svømmehallen. Jeg har aldrig tidligere oplevet kommentarer på min krop, jeg har generelt været ret forskånet for den slags uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har ikke oplevet kommentarer, tilråb og generelle ubehageligheder ang. min krop i det offentlige rum, fraset de mere strukturelle, altså, som ikke at kunne sidde behageligt på en café, i biografen, i teatret og den slags, fordi sæder/stoler var for smalle (Glassalen i Tivoli kan ikke anbefales, btw).
Hvis man kender til Ida Rud og har set/hørt nogle af hendes programmer og hendes indhold omkring det at være tyk og hvordan det kan opleves, så ved man at folk ellers generelt ikke er for fine til at både råbe, spytte og grine af tykke mennesker i det offentlige rum. Mange andre har også fortalt deres historier om hvordan de helt umotiveret bliver udskammet og kommenteret på i det offentlige rum, som fx når andre mennesker synes de skal kommenterer på hvad man kommer i sin indkøbskurv når man handler ind (se mig blive rasende indvendigt lige nu!).
Men som I nok allerede har gættet så blev der denne dag i December 2025 i svømmehallen kommenteret på min krop. Hele to gange. Begge gange var det børn, og jeg tager det ikke ilde op. Det rammer mig ikke sådan personligt, jeg bliver ikke ked af det eller vred. Fordi det er børn, og børn er umiddelbare, og det er jo egentlig ret befriende. Det giver stof til eftertanke dog. Den ene kommentar var: “Hun har en stor numse!” fra et barn der sad på bænken lige bag ved hvor jeg var ved at tage alt mit tøj af. Det fik mig egentlig bare til at grine indvendigt og jeg smilede til barnet. Barnets søster, som var ældre, nok pre-teen, blev dog ret pinligt berørt, men også fnisende. Hun udbrød “Arj!” og løb straks hen til sin mor, og sagde: “Arj, han sagde hun havde en stor numse!”, fnisende. Igen, jeg tager det ikke ind eller bliver ked af det, det handler ikke rigtig om mig. Jeg gik tilfædigvis fordi mor og datter i dette øjeblik, og derfor overhører jeg det. Jeg smiler til dem, kigger den unge pige direkte i øjnene og siger: “Det er helt okay, det er jo korrekt, jeg har en stor numse 😏”, og går videre ind til bruserne, splitterravende hans-jørgen uden at dække noget til med hverken håndklæde eller andet.
Næste episode er så ude i bruserne efter jeg har været i svømmehallen (eller, jeg var i kurbad, let’s be honest 🧖 ). En lille pige går forbi med sin mor, kigger på mig, min krop og siger til sin mor: “Hun har en stor mave 😲”. Moren er reagerer først med: “Arj, det siger man ikke”, og kigger sådan undskyldende, akavet på mig. Jeg smiler stort og forstående til hende, og så sætter hun sig på hug foran hendes datter og forklarer at der jo er mange forskellige kroppe, og at nogen er tykke og nogle er tynde, ligesom nogle er høje og nogle er lave, nogle har brunt hår og andre lyst hår osv. Jeg er ikke sikker på datteren blev helt overbevist, haha, men jeg synes det var virkelig fint af moren, og det er nok den reaktion jeg helst vil have fra forældre til børn der kommenterer på andre folks kroppe.
Børn kommenterer på det de ser, det er jo helt naturligt. Det jeg tager med fra den oplevelse er at de nok ikke ser særlig mange tykke kroppe siden det er … så nyt, så overraskende, så anderledes at det leder til overraskelse og udbrud. Det er ellers min opfattelse at der er rigeligt med kropsdiversitet derude i den virkelig verden, men det er måske knap så ofte man ser tykke, nøgne kroppe? Nu kan jeg selvfølgelig ikke konkludere noget stort ud fra en lille personlig oplevelse, men det gav mig dog tanker. Tanker om hvorvidt vi igen bliver eksponeret mindre for tykke kroppe i medier og bare i hverdagen, generelt? Jeg ved det ikke. Jeg fandt dog denne artikel da jeg lige søgte på Ida Rud for at se hvad hun laver for tiden: https://www.dr.dk/nyheder/ida-rud-ser-sin-kropstype-forsvinde-fra-offentligheden
Så måske er det igen på tide at være aktivistisk og vise sig frem, bare fordi … ? PS: Pas på, bagende svinger ud 🍑! Ærgerligt jeg har brugt den illustration til et tidligere opslag 😁.