Jeg er 45 og i perimenopausen. Jeg forestiller mig naivt at alle må have hørt og det og ved hvad det er, men hver gang jeg siger “perimenopausen”, så siger folk: “Hva’? Perimeno-hvaffornoget?”. Eller de hører “menopause” og svarer: “Nej, det er du da alt for ung til!”, og jeg vender øjne indvendigt. Jeg håber indvendigt.
Hele min omgangskreds ved nu hvad perimenopausen er, eller de har i hvert fald hørt ordet og hørt mig snakke om det, men om de har lyttet, det er jo ikke sikkert. Nogle er helt tydeligt trætte af at høre om det allerede, men … det er jo bare ærgerligt, for det går ikke væk lige foreløbig.
Min holdning er at hvis du har en livmoder, eller en nær relation til en der her, så burde du sætte dig lidt ind i hvad perimenopausen er. Den er nemlig -ret- betydningsfuld for langt de fleste. Men det er et irriterende ord, som ingen rigtig kan høre første gang man siger det.
Så jeg burde nok bare sige overgangsalderen. Jeg er i overgangsalderen. Det er også i den grad et velvalgt ord, egentlig, men det har taget mig et stykke tid at finde ud af hvad den korrekte betegnelse på dansk egentlig er, fordi:
Det er min opfattelse at vi i sproget sætter lighedstegn mellem overgangsalder og menopause, altså, det tidspunkt hvor man ikke har haft sin menstruation i et år. Men overgangsalderen starter lang tid før det, helt op til 10 år før kan nogle begynde at mærke forandringerne. Menopausen er der hvor man ikke har haft menstruation i et år. Jeg synes det er mærkeligt at det hedder noget med pause, når det er ret endeligt og definitivt. Det er jo ikke fordi ens menstruation kommer tilbage senere (heldigvis). Jeg synes det ville være mere passende at kalde det menostop eller meno-good-fucking-riddance! Men okay, jeg glæder mig også virkelig til at holde op med at bløde og ikke skulle bøvle med det længere 😮💨
Jeg er ret sikker på at jeg har været i overgangsalderen siden jeg blev omkring 40. Når jeg kigger tilbage var det der en masse forandringer begyndte at ske for mig. De forandringer involverer både krop og sind, og jeg synes de mentale og kognitive forandringer er de mest … radikale.
Det er min opfattelse at overgangsalderen primært forbindes med hede-/svedeture og raseri/følelsesudbrud. Og det er da også meget tydelige forandringer, så det er måske ikke mærkeligt. Jeg kan bare mærke at kæmpe behov for at gøre opmærksom på nogle af de andre forandringer man kan mærke i den her periode, velvidende at det er meget forskelligt fra person til person hvad man oplever af forandringer og hvordan de kommer til udtryk, og i hvor høj grad det påvirker ens daglige liv.
Så jeg må nok hellere bare holde mig til mig selv og min egen oplevelse. ⚠️ Alt hvad jeg skriver om perimenopausen tager udgangspunkt i mine oplevelser, og er på ingen måder universelle ⚠️
Sådan, det var den disclaimer.
Jeg forudser at der nok kommer til at være en del fremtidige indlæg her på bloggen der vil handle om mine oplevelser med perimenopausen. Det fylder meget, kan jeg roligt afsløre 😆
PS: Herhjemme kalder vi det nu for bare for næbdyret Perry.
Ha, næbdyret Perry, jeg elsker det! Jeg er på hormoner men har fortsat hyppige søvnproblemer. Det er jeg fandeme træt af (!). Humøret er heller ikke for godt, men det er vist verdenssituationen og ikke Perry.
Uanset hvad: godt nytår! Håber tingene lysner, både på den ene og den anden front.
Haha, tak, og i lige måde :)!